Den brune bi på Læsø
Læsø Biavlerforening > Bihuset

Bihuset

I denne sæson fortsætter Læsø Biavlerforening med at opbygge en udstilling om bier i og ved Skovhytten i Læsø klitplantage. Man finder stedet ved at følge Storedalsvej til den nordlige ende. Lige før man kommer ud på heden ved Storedal, er der en skiltning til Skovhytten.


Her kan man se bier og få information om biernes levevis. Normalt er der bier i observationsstaderne fra juni til september.

Her et stort observationsstade, hvor man kan se bierne i aktivitet. Bier kommer hjem med nektar og pollen, medens andre er beskæftiget med hjemlige sysler. Måske kan du se dronningen lægge æg.

Plancher fortæller om biernes biologi og betydning i naturen

Her biernes naturlige måde at opbygge boet på i en hul træstamme.



Hver torsdag i juli måned er der et fordrag om bier ved skovhytten. Her fortæller en biavler, der til daglig arbejder med brune bier, om  arbejdet med bierne, biernes biologi og betydning i naturen. Foredraget varer ca. 1 time og begynder kl. 16:00.