Bifamilien
En bifamilie består af 20.000-60.000 arbejderbier, der alle er dronningens golde døtre, nogle få hundrede hanner (droner) og én dronning. Tilsammen udgør de bifamilien, der på mange måder kan sammenlignes med en krop bestående af mange tusinde celler (arbejderbier). De har mange forskellige opgaver i kroppen (bifamilien) f.eks. forsvar, rengøring og forsyning. Alt fungerer ved et udviklet samarbejde og god intern kommunikation. Dronningen er organismens formeringsorgan, der ustandselig lægger æg, som udvikles til arbejderbier. Desuden producerer hun æg, der udvikles til bifamiliens flyvende sæd – droner.
Biernes formering
     |
Egentlig har bier to formeringsformer. Én der øger antallet af bier i selve bifamilien, og én der øger antallet af bifamilier. Først vokser bifamilien sig stor og stærk, fordi der til stadighed produceres arbejderbier. En overgang lægger dronningen ca. 2000 æg i døgnet og individantallet stiger dramatisk i bifamilien. Herved opstår trangen til den egentlige formering – flere bifamilier. Dronningen lægger nogle få æg, der ved omhyggelig pleje udvikler sig til unge dronninger. På en dag med godt vejr forlader den gamle dronning boet med ca. halvdelen af arbejderne – bierne sværmer. De flyver afsted for at grundlægge et nyt bo. I det gamle bo overtager en af de unge dronninger opgaven med at lægge æg, men inden må hun parres. Parringen foregår højt oppe i luften og tit langt fra boet. Her mødes den brunstige hun af flere droner, der finder hende ved hjælp af lugtesansen. Én for én parrer de sig med hende, dør, og straks forsøger en ny lykkeridder. Det hele foregår i vild flugt, og i løbet af 3 til 4 parringsflyvninger har hun parret sig med 10 til 20 droner. Dronningen har nu sæd nok til resten af livet og parrer sig ikke mere. |
Biernes betydning i naturen
Bier og blomster er et kendt tema. Sandt er det også, at begge parter lever i et indbyrdes afhængighedsforhold. Bierne har brug for pollen og nektar, og såvel den vilde flora som planter i haver og på marker er afhængig af bibestøvning. Nektaren, som bierne henter hjem, inverteres til honning og var tænkt som forråd til bl.a. vintermånederne. Biavleren fjerner honningen og tilbyder bierne sukker som vinterforråd. Et bytte som bierne trives fint med og som gavner menneskers søde tand. Værdien af det arbejde, bierne laver som bestøvere, overstiger dog langt værdien af den honning, de indsamler.